
Siddeunderlag til samlingen
200 kr.
43 × 45 cm · 2 cm tyk · 141 g
Friluft · Palm Universal Mat siddepude
Isolerende skum med slidstærkt overtræk til kolde stubbe og hårde bænke.
Annonce · Se den hos FriluftGuide til læring i naturen
Friluftspædagogik er leg og undervisning under åben himmel. Læs hvordan en dag ude kan bygges op, og se tre ting der gør den nemmere for en hel gruppe.
Se udvalgetSiddeunderlag på 141 g · Kedel på 1,5 liter · Kikkert med 12 × forstørrelse


200 kr.
43 × 45 cm · 2 cm tyk · 141 g
Friluft · Palm Universal Mat siddepude
Isolerende skum med slidstærkt overtræk til kolde stubbe og hårde bænke.
Annonce · Se den hos Friluft
480 kr.
1,5 liter · rustfrit stål · til bål og gas
Friluft · Primus Campfire kedel (1,5 l)
Tåler åben ild og har en smal tud, så det er nemt at skænke i små kopper.
Annonce · Se den hos Friluft
279 kr.
12 × forstørrelse · gummibelagt · snor og taske
Friluft · Trespass Docho kikkert
Gummibelægningen giver et sikkert greb, og snoren holder kikkerten om halsen.
Annonce · Se den hos FriluftPalm Universal Mat: 43 × 45 × 2 cm, 141 g, foldes på midten og lukkes med velcro
Primus Campfire kedel: 1,5 liter, rustfrit stål med kobberbund, låget kan tages af
Trespass Docho: 12 × forstørrelse, gummibelagt hus, med snor, taske og linseklud
Friluftspædagogik er at tage legen, undervisningen og samværet med ud i naturen og bruge det, der er derude. Det er ikke det samme som at lufte børnene i et frikvarter. Stedet, vejret og det, I finder, er en del af indholdet.
Ordet dækker bredt. Skovbørnehaver og naturgrupper for de mindste, udeskole i folkeskolen, naturskoler med en naturvejleder og friluftsforløb for unge og voksne hører alle med. Fælles for dem er, at man lærer med kroppen og sanserne og ikke kun ved et bord.
En god dag ude har en fast ramme, som børnene kan genkende fra gang til gang. Så bruger de ikke kræfter på at finde ud af, hvad der skal ske, og du bruger ikke kræfter på at forklare det.
Vælg ét sted og vend tilbage til det. Når børnene ser den samme lysning i september, januar og maj, opdager de selv, hvad årstiderne gør ved den. De får et forhold til stedet og passer bedre på det.
Begynd med en kort samling, hvor alle sidder ned og hører, hvad dagen går ud på. Giv derefter en opgave, der kun kan løses derude: find tre slags blade, mål hvor tykt træet er, følg et spor. Slut af med tid, hvor børnene selv bestemmer. Huler, mudder og klatretræer er ikke spildtid. Det er dér, de øver sig i at samarbejde og i at vurdere, hvad de tør.
At samle brænde, tænde op og koge vand tager tid, og netop derfor virker det. Alle har en opgave, og alle kan se, om den lykkes. Bål må kun tændes, hvor det er tilladt, og i statens skove er det på de indrettede bålpladser. Læs mere i guiden til regler for bål i naturen, før I tager af sted.
I skolen bliver friluftspædagogik til udeskole, når fagene kommer med. Matematik bliver til målebånd om en træstamme og skridt talt hen over en eng. Dansk bliver til en historie, der foregår lige dér, hvor klassen sidder. I natur og teknologi kan eleverne se, røre og tælle det, bogen ellers kun viser på et billede.
Opgaven behøver ikke være stor. Den skal bare være nemmere at løse ude end inde. Kan den lige så godt laves i klassen, er den ikke god nok til turen.
Et barn, der fryser eller er vådt, lærer ikke noget. Derfor kommer tøjet før alt andet: et lag inderst, der holder huden tør, et varmt lag i midten og regntøj yderst. Se tøj til ture ude, og læs om børnenes regntøj og rygsæk i guiden til udstyr til skovbørnehaven.
Resten kan være i én rygsæk hos den voksne:
Førstehjælpstasken skal passe til gruppen og til, hvor langt I er fra en vej. Se hvad den bør indeholde i guiden til førstehjælpskassen til friluftsliv, og find fløjter og reflekser under sikkerhed.
For de mindste handler det om at mærke verden: mudder mellem fingrene, regn i ansigtet og is på en vandpyt. Turen skal være kort, og der skal være god tid til at stå stille og kigge.
Skolebørn kan klare en hel formiddag med en faglig opgave og et fælles måltid. Giv dem ansvar for noget, for eksempel brændet, kortet eller oprydningen.
Unge og voksne kan tage længere ture, hvor de selv planlægger ruten, laver maden og sover ude. Her bliver friluftslivet et sted at øve samarbejde og at stole på, at man kan klare sig.
Du behøver hverken en stor skov eller meget grej for at begynde. Start med det nærmeste grønne sted og en fast dag i ugen, og hold fast i den, også når vejret er gråt. Lad børnene være med til at vælge sted og opgave. Tag billeder, eller lad dem tegne det, de fandt, så turen kan bruges, når I er inde igen.
Mangler du idéer, kan den lokale naturvejleder ofte hjælpe med både steder og forløb. Og skal hele familien med ud i weekenden, er der mere at hente i guiden til børn i naturen og på camping.
Start forfra med overblikket over friluftslivets grej og guides.
Friluftspædagogik er det brede ord for at bruge naturen til leg, læring og udvikling. Udeskole er den del, der foregår i skolen: undervisning i fagene, som jævnligt flyttes ud af klasselokalet.
Nej. En park, en strand, et krat bag boldbanen eller skolegården kan bruges. Det vigtigste er, at I kommer igen til det samme sted, så børnene lærer det at kende.
Man tager af sted alligevel, hvis tøjet er i orden. Regntøj, gummistøvler og et tørt sted at sidde gør forskellen. Kort tur og en varm kop bagefter er bedre end en aflyst tur.
Det afgør institutionens eller skolens egne regler. Aftal altid på forhånd, hvem der tæller børnene, hvem der har førstehjælpstasken, og hvem der har telefonen.