Dyreliv og fuglekiggeri på tur

Sådan ser du flere dyr på en tur

Den største forskel mellem en tur, hvor du ser noget, og en tur, hvor du ikke gør, er sjældent udstyret. Det er tidspunktet og tålmodigheden. De fleste dyr er mest fremme ved daggry og i tiden op til solnedgang, og de reagerer på bevægelse langt før de reagerer på farver. Den, der sidder stille, ser mere end den, der går rundt.

Gå mod vinden, så dyrene ikke får færten af dig, og kom i god tid til det sted, du har valgt. Et sted med vand, en skovkant eller en åben mark med spor er et godt sted at vente. Og hold afstand: kan du se, at dyret ændrer adfærd på grund af dig, er du for tæt på.

Den samme tankegang gælder, når du rejser efter dyr. På en guidet tur er det guiden, der ved, hvor og hvornår, men du er stadig den, der skal være stille og kigge. Kikkerten er det, der gør, at du kan blive stående.

Tag en kikkert med, selv om du kun skal se et par fugle i parken. Du bliver overrasket over, hvor meget mere du ser, når du først har vænnet dig til at lede med den. Mange begynder i haven eller ved den nærmeste sø og tager først derefter på de lange ture.

Hjorte i Dyrehaven ved København

Jægersborg Dyrehave ligger nord for København og er et af de nemmeste steder i Danmark at se hjorte. Eremitageslottet ligger midt i landskabet, og hjortene går på de åbne arealer foran det. Du kan se Jægersborg Dyrehaves hjorte Annonce på en almindelig eftermiddag, og det er en god tur til børnene.

Det er også et sted, hvor du kan øve dig. Prøv kikkerten på hjortene, se hvordan de bevæger sig, og find ud af, hvor langt du kan komme, før de løfter hovedet. Det er en træning, der kommer dig til gode på langt mere krævende steder. Vil du vide mere om, hvad du skal kigge efter i en kikkert, så læs guiden til 8x42-kikkerter.

Besøger du Dyrehaven om efteråret, er det brunsttid for hjortene. Så høres brølene i skoven, og hannerne kan være aggressive. Hold ekstra god afstand og kom ikke mellem dyrene. Om foråret og sommeren er det kalvene, du skal holde dig fra.

Lundeture ved Reykjavík

Lunden er en af de fugle, flest drømmer om at se. Den er lille, har et farvet næb og ser lidt komisk ud, når den lander. Ved Reykjavík sejler små både ud til de steder, hvor lunderne yngler om sommeren. Der er lundeture fra Reykjavík Annonce, som varer omkring en time.

Fuglene sidder ofte langt fra båden, og de bevæger sig hurtigt. Her kommer håndkikkerten til sin ret: den hænger om halsen og er oppe på et sekund. Et teleskop på stativ er til gengæld svært at bruge på en båd, der gynger. Læs mere i guiden til udstyr til fuglekiggeri.

Gå ikke for tæt på fuglenes yngleplads, hvis du er på land, og lad være med at fodre dem. På bådturene er det udbyderen, der bestemmer afstanden, så stol på dem. Har du let ved at blive søsyg, så tag et middel mod det med, før båden lægger fra.

Hvalsafari fra Reykjavík og Tromsø

En hvalsafari er mest en bådtur, hvor alle kigger i samme retning. Når en hval kommer op, går det hurtigt: en ryg, en vandsprøjt, en hale. Det hjælper at have kameraet klart og at have valgt, hvor på båden du står. Har du en kikkert, kan du følge dyrene længere, end du ellers ville kunne.

Der findes ture fra både Reykjavík og Tromsø. Fra Reykjavík kan du se hvalsafari med båd fra Reykjavík Annonce, og fra Nordnorge er der hvalsafari fra Tromsø Annonce. De to byer ligger langt fra hinanden, så vælg den, du alligevel skal til.

Husk, at ingen kan garantere, at du ser en hval. Nogle ture ser mange, andre få. Tag det som en tur på havet, og se hvalerne som en bonus.

Dyreliv i Nordnorge

I Nordnorge er det ikke kun hvalerne, der trækker. Rundt om Tromsø findes der ture med rensdyr, hvor du kan komme tæt på dyrene sammen med en guide, og nogle ture kombinerer det med slæde eller samisk kultur. Der er dyresafari ved Tromsø Annonce i flere former, Her er afstanden kort, så kikkerten kan blive i tasken, men støvlerne skal være gode.

Vinteren er hård, og tøjet bliver vigtigere end udstyret. Du står stille i kulden i lang tid, så tag lag på lag med, og se tøjet til kulden under beklædning.

Kikkert, teleskop og kamera: hvad skal med

Til de fleste ture er en håndkikkert nok. En 8x42 giver et lyst billede og et bredt synsfelt, så du kan finde dyret hurtigt. De tre kikkerter i guiden vejer mellem 600 og 670 gram, og det er til at bære om halsen i flere timer. Se guiden til håndkikkerter, hvis du skal vælge din første.

Teleskopet er til lange afstande og til dig, der står ét sted længe: ved en sø, på en strand eller i et fugletårn. Det kræver et stativ, og det er ikke noget, du tager med ombord på en båd. Mere om det i guiden til fuglekiggeri.

Kameraet kræver en telezoom, hvis du vil have dyret til at fylde i billedet. Det gør de færreste mobiler. Lær kameraets grundindstillinger at kende, før du rejser, for dyrene venter ikke, mens du leder i menuen. Se naturfotografi for begyndere for en kort gennemgang. Vil du vide, hvad der går forbi, når du ikke selv er der, kan et vildtkamera holde øje for dig.

Tøj og tålmodighed

Du kommer til at stå eller sidde stille meget længere, end du plejer, så tøjet skal være varmere, end du tror. Tag et lag mere med, end en gåtur kræver, og vælg tøj, der ikke rasler. Dæmpede farver gør det lettere at komme tæt på. En vindtæt jakke er det vigtigste, især på vandet.

Tag et siddeunderlag med, så du kan sidde på våd jord og kolde bænke, og en termokande med noget varmt. Det lyder som småting, men det er dem, der afgør, om du holder ud, når dyrene lader vente på sig.

Og tag affaldet med hjem, hold afstand til reder og unger, og lad dyrene være, hvis de holder op med at æde eller flyver op. Så ved du, at du er for tæt på.

Find mere om friluftsudstyr og guides på forsiden.