Sådan vælger du din første astronomikikkert

Åbningen bestemmer, hvad du kan se

Det vigtigste tal på et teleskop er åbningen – altså hvor bred linsen eller spejlet er. Jo større åbning, jo mere lys samler teleskopet, og jo svagere ting kan du se. Månen og planeterne er lyse og kan ses i selv et lille teleskop. Tåger og galakser er svage, og dér gør et større spejl en tydelig forskel.

Forstørrelsen er ikke et fast tal. Den skifter med okularet, som er det øjestykke, du kigger i. Derfor følger der to okularer med alle tre teleskoper her: ét til overblik og ét til at gå tættere på.

Linsekikkert eller spejlteleskop?

En linsekikkert har en linse forrest og et langt, slankt rør. Du kigger i den bageste ende, og den er nem at forstå: peg, og kig. Den lukkede konstruktion kræver ikke justering, og den kan også bruges om dagen til at se ud over landskabet.

Et spejlteleskop samler lyset med et hulspejl i bunden af røret, og du kigger ind fra siden oppe ved toppen. Spejle er billigere at lave store end linser, så du får mere åbning for pengene. Til gengæld fylder røret mere, og det skal stå et øjeblik ude og få samme temperatur som luften, før billedet står roligt.

Vil du mest se natur og dyr, er et teleskop det forkerte valg. Så er du bedre hjulpet af en håndkikkert til dyr og natur eller et udsigtsteleskop som dem til fuglekiggeri.

Bord, stativ og montering

Et bordteleskop har en lav drejefod og skal stå på noget stabilt: et havebord, en bænk eller en kasse. Det er det hurtigste at komme i gang med, og det er let at tage med på tur.

På et stativ afgør monteringen, hvordan teleskopet bevæger sig. En azimutal montering – AZ i varenavnet – går op og ned og til siderne, præcis som et fotostativ. En ækvatorial montering – EQ – har en akse, du retter mod Nordstjernen. Så kan du følge en stjerne hen over himlen ved kun at dreje på én knap. Den tager længere tid at lære, men er rar, når du kigger længe på det samme.

Find et mørkt sted

Gadelamper og lys fra byer gør himlen grå, og så forsvinder de svage stjerner. Kør eller gå væk fra lyset, og vælg en nat uden måne, hvis du vil se Mælkevejen og stjernehobe. Månen selv ser du bedst, når den er halv, for så kaster kraterne skygger.

Øjnene skal bruge omkring 20 minutter på at vænne sig til mørket, og et enkelt blik på en hvid lygte eller en telefon nulstiller dem. Brug rødt lys, når du skal finde noget i tasken – de fleste pandelamper har det indbygget. Find vej ud og hjem med kort og lygte fra navigation.

Den første aften

Stil teleskopet op, mens det stadig er lyst, og ret søgeren ind efter noget langt væk, for eksempel en mast eller en trætop. Start med okularet med det højeste tal på – det forstørrer mindst og giver det største udsnit af himlen, så det er nemmest at finde det, du leder efter.

Begynd med Månen. Den er nem at ramme, og den viser med det samme, hvad teleskopet kan. Gå derefter efter den klareste prik på himlen, som ofte er en planet. Tag varmt tøj og et siddeunderlag med – man står stille længe.

Her på sitet finder du mere om viden og udstyr til naturen.